Takket være in-memory-funktionalitet kan S/4 HANA sammenligne og analysere store mængder realtids-data og historiske data, så du kan få svar på dine spørgsmål her og nu.

Takket være in-memory-funktionalitet kan S/4 HANA sammenligne og analysere store mængder realtids-data og historiske data, så du kan få svar på dine spørgsmål her og nu.

SAP S/4 HANA Readiness Check

Få en klar indikation af, hvad du skal igennem for at nå i mål med en migrering til SAP S/4 HANA

Med et SAP S/4 HANA Readiness Check får du et klart overblik over, hvad du skal igennem for at nå i mål med en migrering til SAP S/4 HANA.

Rapporten har 8 hovedpunkter:

  1. Active Business Functions
  2. Add-On compatibility
  3. Custom Code
  4. Recommended SAP Fiori Apps
  5. SAP S/4HANA sizing
  6. SAP S/4HANA Simplification items
  7. Business Process Analytics
  8. SAP Custom Development Projects

Vi vil her fokusere på to af områderne, Custom Code og Simplification Items. Det er de to emner, der hersker mest tvivl om og bekymring omkring.

Custom Code

Det er vigtigt at fokusere på dette punkt, da netop dette kan få stor betydning for din løsning fremadrettet. Her tjekkes der op på jeres egenudviklede kode med henblik på at identificere, om den kan leve videre på S/4 HANA. Du får ligeledes en indikation af, på hvilken måde koden berøres af migreringen.

 

Hvorfor er det vigtigt at kigge på egenudviklet kode?

Traditionelt har det i den klassiske SAP Business Suite være muligt at modificere og/eller forbedre den eksisterende ABAP-kode alt afhængigt at behovene ved en opgradering. Det har været en meget fleksibel fremgangsmåde, men det har også resulteret i mange afhængigheder mellem din egen kode og SAP-koden. Dette har aldrig været problematisk at håndtere pga. kompatibiliteten af alle nye SAP Business Suite-releases.

Med SAP S/4HANA har tingene ændret sig. Her er meget af SAP-koden simplificeret og i nogle tilfælde ændret på en måde, så det ikke længere er kompatibelt. Dette kunne fx være fjernelse af bestemte felter i databasetabeller eller at hele tabeller ganske enkelt ikke længere eksisterer.

Det er selvfølgelig SAP’s hensigt at gøre det muligt at bevare så meget af den egenudviklede kode som muligt. Af den grund at du har mindst muligt arbejde med at ændre på det. Helt uundgåeligt er det desværre ikke.

Fremgangsmåden vil være en indeling af områderne og oplistning med angivelse af status for hvert område:

Status Betydning
Brugen af funktionalitet supporteres ikke længere  Dette SAP-objekt skal fjernes fra den egenudviklede kode
Brugen af funktionalitet anbefales ikke længere  SAP anbefaler at fjerne brugen af dette SAP-objekt fra den   egenudviklede kode
Syntaktisk uforenelig ændring  Den egenudviklede kode skal tilpasses
Semantisk uforenelig ændring  Den egenudviklede kode skal tilpasses den nye semantik
Ændring med indvirkning på performance  Brug af dette SAP-objekt kan have indvirkning på den   egenudviklede kode

Du får en indikation af, hvor stor indvirkning de enkelte områder har på migreringen, og hvilket resultat du får ud af at gennemføre en ændring af din kode.

SAP S/4HANA Simplification items

Med lanceringen af SAP S/4 HANA har SAP udviklet en ny simplificeret struktur. Strukturen indeholder en række punkter, der skal gennemgås i forhold til din installation i forbindelse med en migrering til S/4 HANA. Listen skal hjælpe med til at identificere alle de steder, hvor SAP har forenklet funktionaliteten i forhold til din eksisterende løsning.

SAP har med S/4 HANA også identificeret redundant funktionalitet og herefter fjernet det – alt sammen med det formål at simplificere installationerne.

Forudsætninger:

  • En typisk SAP ERP 6.X konvertering til SAP S/4 HANA kræver migrering af databasen til SAP HANA, en ny simplificeret kode samt en række tilpasninger.
  • For at kunne give dig et retvisende resultat, skal du have transaktioner fra minimum 4-6 uger fra dit produktive system.
  • Et SAP Readiness Check er tilgængeligt for alle virksomheder, der har en vedligeholdelsesaftale med SAP.

Som med alt andet er det selvfølgelig også vigtigt, løbende at holde øje med sine systemer og hele tiden sørge for, at der er styr på brugen af den egenudviklede kode. Ligesom det er vigtigt hele tiden at rydde op i det, der ikke længere bruges i det produktive landskab.

Det er med til at gøre transitionen til SAP S/4HANA mere smidig og meget enklere.

Hos Acomi har vi den viden og de konsulenter, der skal til for at hjælpe dig med en smidig migrering. Kontakt os, så hjælper vi dig med dit Roadmap, så du bliver klar til SAP S/4 HANA!

Mere info om SAP S/4 HANA

Tilmeld dig nyhedsbrev her

Acomi’s kernekompetencer

Acomi’s konsulenter har beskæftiget sig med SAP ERP i mere end 20 år, og vi er anerkendt for vores stærke kompetencer inden for økonomi-området. Hos Acomi finder du derfor også nogle af de bedste og mest erfarne SAP FI/CO-konsulenter på det danske marked. Ikke blot er fagligheden omkring SAP meget høj – vi har først og fremmest ry for at levere det vi lover; nemlig solide holdbare løsninger, som understøtter vores kunders behov og forretning.

Copyright 2018 Acomi A/S | Egeskovvej 2 | DK-2665 Vallensbæk Strand | +45 4356 1630 | CVR 28689284 | Tilmeld nyhedsbrev | Privatlivspolitik

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk