I forbindelse med forberedelsen af migreringen til S/4 kan der komme et par overraskelser for din SAP-organisation. Dette kan muligvis komme til at indvirke på virksomhedens totale SAP-løsning.  Læs videre her og få en kort gennemgang af de første ting, du skal være opmærksom på.

Simplification Item Check

Som et af de første trin i planlægningen af migreringen skal der enten fra SOLMAN eller på det relevante SAP-system køres et program kaldet Simplification Item Check (/SFD/RC_START_CHECK). Det antages her, at du har kendskab til SAP’s Simplification List, der ”beskriver” alle de ændringer, som et system vil undergå i forbindelse med en migrering.
Har du ikke kendskab til SAP Simplification List, kan du finde mere information her:

Simplification List for SAP S/4HANA 1709

Tilbage til eksekveringen af programmet. I selektionsskærmen vælger du, til hvilken mål-release du ønsker at ”måle” jeres nuværende SAP-system op imod. Yderligere skal ”facitlisten” også angives. Denne gang er det dog nemmere, idet denne vil være automatisk opdateret, hvorfor det ikke kræver det store arbejde.

Efter angivelse af de relevante parametre kommer der en liste ud med punkter, som skal tjekkes igennem. SAP har heldigvis været så venlig at gøre det lidt nemmere for brugeren. Listen indeholder mange informationer. F.eks applikationsområde, indikator for om noten er relevant samt også hvilken note, der beskriver de ændringer, der er gjort af SAP, eller hvilke ændringer, der er nødvendige for at komme op på S/4.

Asset Accounting

I denne korte artikel har vi valgt at fokusere på, hvordan Asset Accounting kommer igennem en S/4 HANA-migrering. Derfor er der i nedenstående liste sat et filter på det output, der fås svarende til Asset Accounting.

Asset Accounting valgt som output

Nu kan man som bruger gøre 2 ting:

  1. Der kan klikkes på ID-cellen, hvorefter du får en overordnet beskrivelse af dette område.
  2. Der kan klikkes på det notenummer, som synes at indeholde information, som er relevant for den SAP-løsning, du arbejder med.

Her skal du vælge punkt 2, klik på note 2270387.

Denne note indledes med sætningen:

“You have been using classic Asset Accounting until now and will be using new Asset Accounting in SAP S/4HANA”.

Umiddelbart ikke noget der får dig til at stoppe op, det er måske ikke lige et behov som jeres virksomhed har. Men her er det vigtigt at være påpasselig, for som man læser noten igennem, bliver det beskrevet, at der i forbindelse med migreringen faktisk sker en deaktivering af klassisk Asset Accounting sammen med en aktivering af New Asset Accounting.

Selve noten beskriver herefter det tekniske skifte, som finder sted for anlæg i forbindelse med S/4. Frem for at anlæg er en sub-ledger. er det nu en integreret del af hovedbogen.

Nu kan det altid diskuteres, hvor godt det indtil nu er lykkedes for SAP at levere en holdbar løsning. Men det er faktisk slet ikke ovenstående som er det mest interessante i noten.

Det kommer her:
“To be able to use new Asset Accounting in SAP S/4HANA, you have to also use new General Ledger Accounting. If you were using classic General Ledger Accounting before the conversion to SAP S/4HANA, new General Ledger Accounting is activated automatically with the conversion”.

Hov hvad er nu det? Det vil nu sige, at der faktisk er 2 områder, som introduceres i forbindelse med migreringen til S/4. Både New Asset Accounting såvel som New General Ledger.

Pludselig kan det virke som et stort projekt, som din virksomhed kigger ind i. Men det er det ikke nødvendigvis.

I næste artikel kigger vi ind i, hvor simpelt (for nu at bruge en SAP-term) en aktivering af NewGL kan være.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk